Osteopati

Osteopati er en medicinsk videnskab, som er baseret på traditionelle medicinske fag som
anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik og sygdomslære.

Osteopati søger at genskabe menneskets korrekte funktion. Balancen mellem knogler, muskler og nervesystem stimuleres og optimeres ved hjælp af manuel behandling.

En osteopat arbejder med kroppens funktionelle problemer og skaber ligevægt i de strukturer, som har forbindelse til bindevæv, blodkar og nerver og i kroppens forskellige systemer - nerver, muskler, knogler, organer, kranie.

Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi en osteopat alene ved at bruge sine hænder stiller diagnose, lindrer smerter og fjerner de blokeringer, der generer kroppen og nedsætter kroppens bevægelighed og udfoldelsesmulighed.

Osteopatiske principper

Vi tror på de grundlæggende osteopatiske principper, der danner fundamentet for vores tilgang til sundhed og velbefindende. Vi betragter kroppen som en helhed og behandler den som sådan, da vi ved, at kroppens struktur og funktion er gensidigt afhængige af hinanden.

Vi tror på at kroppen kan hele sig selv og vi fokuserer på at skabe de rigtige betingelser, hvor kroppen kan hele og helbrede sig selv. Vores behandlinger sigter mod at styrke kroppens fem systemer:

  • Muskel-skelet-systemet
  • Det respiratoriske system (hjerte, lunge og kredsløb)
  • Nervesystemet (Både det centrale, hjerne og ryg, og de perifære nerver)
  • Det metaboliske (fordøjelse og stofskifte)
  • Det bio psyko-sociale system (ydre påvirkninger som stress og angst)
Da vi forstår at helbredsproblemer kommer af den samlede belastning i disse 5 systemer, kan vi bedre fremme en optimal sundhed og bevægelse.

Forsikring ved osteopati 

Hos Frederiksberg Osteopati er alle osteopater autoriseret og vi har derfor et samarbejde med en lang række forsikringsselskaber som dækker osteopati. Herunder nævner vi de selskaber, der i skrivende stund dækker osteopati.

  • PFA
  • Danica
  • AP Sundhedssikring
  • Bauta Forsikring
  • Codan
  • Dansk Sundhedssikring
  • Tryk
  • Gjensidig
  • IF forsikring
  • LB forsikring
  • Runa Forsikring
  • Top Danmark
  • Nordic Netcare
  • Sygesikring Danmark
Husk at kontakte dit forsikringsselskab inden du påbegynder et behandlingsforløb, så du kan få en afklaring om, hvorvidt og i hvilken grad du kan få dækket dine behandlingsudgifter.

Fysioterapi:

Fysioterapi er en integreret del af vores tilgang til sundhed og velbefindende hos Frederiksberg Osteopati. Da den danske osteopat uddannelse er en efteruddannelse til fysioterapi uddannelsen er de fleste af vores osteopater også fysioterapeuter (se profiler).

Derfor er vi bedre rustet til at instruere i hjemmeøvelser der hjælper med at opretholde den opnåede bevægelighed og reducere risikoen for tilbagefald. Om nødvendigt kan der også udarbejdes et træningsprogram for at øge kroppens smidighed, stabilitet og styrke. 

Behandlingen begynder med en omfattende undersøgelse af problemområdet for at identificere årsagerne til patientens symptomer. Vi prioriterer en grundig diagnostik for at skræddersy vores behandlinger til hver enkelt patients unikke behov.

Hos Frederiksberg Osteopati bruger vi dermed fysioterapi til at tilbyde effektiv og individuelt tilpasset behandling, der hjælper vores patienter med at opnå varig lindring og forbedret funktionsniveau.

Kraniosakral terapi:

Dette område er særligt interessant, fordi det indeholder det centrale nervesystem (cns). Det er kernen i al informationsbearbejdning og tankevirksomhed. En ubalance i dette system kan give en generel ubalance i kroppen og kan give mange forskellige symptomer typisk hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser.

Ved fødslen består barnets kranie af et antal bløde knogleplader, som giver efter og er bevæglige i forhold til hinanden. Dette er en nødvendighed for barnets passage gennem fødselskanalen. Efterhånden som barndommen skrider frem, vokser disse knogler sammen, men bevarer dog en vis elasticitet i de led (suturer), som sammenvoksningen efterlader.

Omkring hjernen, altså inde i kraniet, og helt ned til vores korsben ligger tre hinder og beskytter det centrale nervesystem.

Fordi det har forbindelse til alt i vores krop, uden undtagelse, er det svært at undgå at berøre det kraniosakrale system, hvis man vil til bunds i en given problemstilling.

Disse tre hinder forbinder således kraniet og korsbenet - deraf navnet kraniosakral.

I denne terapiform benyttes meget blide teknikker på primært kranium og korsben. Det er en særdeles effektiv behandlingsform til patienter, som ikke tåler de mere kraftige teknikker, samt til patienter, hvis primære ubalance skal findes i dette system, f.eks. stressproblematikker.

Vi kan hjælpe dig!

Der er ingen grund til at gå rundt med smerter og gener i det daglige.

Vi behandler...

I osteopati er det vigtigt at betragte kroppen som en helhed. Derfor laver vi altid en grundig undersøgelse
første gang vi ser dig, således kan vi altid behandle årsagen til de symptomer der plager din krop.

Nakke- og rygsmerter
Piskesmæld
Diskusprolaps
Hovedpine
Iskiassmerter
Halebenssmerter

Golfalbue
Karpaltunnelsyndrom
Frossen skulder
Hoftesmerter
Knæsmerter
Ankelsmerter

Fodsmerter
Hælspore
Musearm
Tennisalbue
Akillessenebetændelse
Løberknæ

Bihulebetændelse
Bækkenløsning
Underlivsgener
Svimmelhed
Fordøjelsesproblemer
... og meget andet

Hvad siger patienterne?

  • Fysioterapeut Michael Klostergaard

    Jeg har fået behandlinger hos fysioterapeut Michael Klostergaard i et halvt års tid. Mikael er en dygtig, professionel og erfaren fysioterapeut, og et meget behageligt menneske.

    Jeg har nakkeproblemer og spændinger i skuldre og ryg, som betyder at jeg ofte vågner med hovedpine. En ærgerlig måde at møde dagen på! Derfor begyndte jeg at få behandlinger hos MK.

    Jeg er 70 år, og selvom jeg har været vidt omkring `bor` jeg stadig godt i min krop.
    Det hjælper MK mig med at holde vedlige og holde fast i.
    Mine bedste anbefalinger til Mikael.

    Birthe Henriksen

  • Mine bedste anbefalinger til Julien…

    Mine bedste anbefalinger til Julien Preti for at skabe resultater og for at se og arbejde med det hele menneske. Han løser både akutte og ældre skader, som jeg er meget taknemlig for. En kombination af Klassisk Pilates træning, (som også er mit arbejde) og Osteopati hos Julien er min fremtidssikring.

    Mh Dorte

  • Danmarks bedste osteopat!

    Kasper er uden sammenligning Danmarks bedste osteopat!

    Anders

  • Mange tak Julien for super god…

    Mange tak Julien for super god behandling.
    Efter et par behandlinger er min skulder meget bedre, jeg har haft ondt i flere måneder og er yderst taknemmelig for hans hjælp. Jeg vil til enhver tid anbefale Julien og Frederiksberg Osteopati.

    Vh Chris

  • Den mest kompetente Osteopat jeg har oplevet

    Jeg har været flere gange hos Kasper og kan varmt anbefale ham, han er dygtig hurtig til at give øvelser og får gået en godt igennem med Massage ligende tryk og Øvelser
    Sidste gang var det min skulder som han måtte fikse han Sidste gang var det min skulder som han måtte fikse Han er yderst grundig og virkelig kompetent.

    CHARLOTTE KILPATRICK

  • Kasper er bare en super behandler

    Kasper er bare en super behandler. Han sendte mig videre til udredning, hvilket var rigtig godt. De fandt en stor muskelknude som var årsagen til at jeg længe har bokset med ondt i ryggen/ ballen/benet.

    Christina

  • Meget kompetent behandling af Gonzalo

    Jeg kom slemt til skade med min skulder under en skitur og har siden gået til genoptræning hos fysioterapeut Gonzalo Garcia Córtés. Og det er en god oplevelse! Gonzalo er meget kompetent, og jeg føler mig i utroligt gode hænder. Han har en klar strategi for behandlingsforløbet, formidler super godt, og så er han en rar fyr. Og heldigvis oplever jeg dejlige fremskridt med min skulder. Jeg kan varmt anbefale Gonzalo, og klinikken er et dejligt sted med god kaffe i venteværelset :-)

    Carsten Foghsgaard

  • Fantastisk behandling

    Gennem mine behandlinger hos Michael Klostergaard har jeg fået stor hjælp til muskel- og ledsmerter. Stress har givet mig muskelsspændinger og migræne; migrænen er nu væk efter Michaels behandlinger. Jeg oplever samtidigt varme, omsorg og en forståelse af at krop og psyke hænger sammen: kort sagt de varmeste anbefalinger herfra

    Eva Stubbe

Frederiksberg Alle 23 st. th.
1820 Frederiksberg C

(+45) 2384 0300
info@frb-osteopati.dk

CVR-nummer 41202289

Sociale medier

© Copyright 2023 Frederiksberg Osteopati

RSS FeedPersondatapolitik

© 2026 Frederiksberg Osteopati — Designed by DAN®